Vi var på indkøbstur ved grænsen, Christian, (dengang, i min verden) Gitte og jeg. Gitte kørte og vi sad på bagsæderne. Det var tilbage i slutningen af 2007/starten af 2008, så Christian og jeg var stadig “rigtige teenage kærester”. Vi kyssede lidt, men måske lidt for meget for Gittes smag, for hun ville have sagt: “Så, så i to turtelduer”, men hun fik i stedet sagt “Så, så i to tuttelduer”. Den lille krølle på tungen lagde grunden for, at jeg den dag i dag stadig kalder hende for Tutte :) Og det er selvfølgelig kærlig ment.
I dag overtog nogle andre pladsen som turtelduer fra Christian og jeg!
Da jeg gik ind i stuen i morges, så jeg ud af vinduet, at der var et eller andet i altankassen. Jeg havde ikke fået briller på og kunne ikke være sikker på, om det jeg så var rigtigt. Så jeg skyndte mig ud efter brillerne, og sørme så, det var skam rigtig!
Der sad to turtelduer i den nederste altankasse, og de var i færd med at bygge rede.
Jeg sneg mig ind på dem og tog nogle billeder, men de fløj da jeg kom alt for tæt på døren. Jeg valgte at rulle gardinet lidt for, og sætte en plante hen i dørkarmen, så de kan få lidt privatliv og beskyttelse (selvom jeg jo ikke kan gøre dem noget gennem glasset, men det ved sådan nogle fjollede duer jo ikke). Da jeg skulle afsted til forelæsning, kiggede jeg om de var kommet tilbage, og det var de heldigvis.
Vi må godt nok ikke holde husdyr i lejligheden, men når dyrene er udenfor, er det vel okay? Jeg synes det er super hyggeligt med sådan et par. Tænk hvis jeg kan følge lidt med i deres liv, ligesom de kommer til at følge med i vores. Og som en ekstra bonus, vil de når de sidder på altankassen, skide lige ned af underboens glasdør :D Hurraaa!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar