onsdag den 28. marts 2012

Love is in the air

Turtelduerne, som jeg opdagede i mandags, bor stadig i altankassen. Men ikke nok med det, så har hr. og fru. (hmm.. Jeg må finde på navne til dem!!) “Due” lavet et lille æg!! Da jeg skulle ind i stuen for at hente min vandflaske her til aften, måtte jeg lige kigge bag gardinet om der var nogle hjemme. Det var der ikke, men jeg opdagede det lille fine æg :)

Jeg går rimelig kraftigt ud fra, at det er hr. og fru. (nej, stadig ingen idéer..) der har lagt ægget. Men det kan jo også sagtens være Christian der vil drille mig, og har lagt et af de der Anthon Berg marcipan æg der ud. I ved, dem med chokolade og sådan en sukker skal omkring, det kunne nemlig godt ligne sådan et, det her er bare lidt større.

Hurra for Moder Natur! Jeg er glad for at få lov til at følge med i Mission baby fugl, og jeg vil følge udviklingen med spænding.

tirsdag den 27. marts 2012

Cupcakes


I går, d. 26., havde Katrine fra min årgang fødselsdag. Det var egentlig ikke meningen jeg skulle have gjort andet end at sige tillykke før forelæsningen og måske sende en facebook hilsen, da jeg ikke var inviteret til hendes boller, kakao og kage hygge. Men nu havde jeg i onsdags, til forrige forelæsning, spontant svaret “Så tager jeg kage med!”, da Katrine fortalte hun havde fødselsdag om mandagen.
Og det kan jeg ikke bare sige uden at gøre det, også selvom hun måske havde glemt jeg sagde det.


Jeg fandt en skøn, skøn opskrift på jordbær cupcakes med en jordbær marengs smørcreme. Umme numme! Det er bestemt ikke sidste gang den opskrift bliver brugt! Da cupcakesene stadig var lune fra ovnen, smagte de lidt som pandekager med syltetøj (synes jeg). Og toppingen, jordbær marengs smørcremen, den smager lidt som en blanding af guf (hehe dumme iPhone, selvom den er lækker, ville jeg altså ikke skrive Gud) og jordbær milkshake.


Katrine blev glad for kagerne, men jeg ved ikke om hun kunne lide dem. Jaa, jeg ved ikke engang om hun har spist dem endnu.
Jeg er glad for dem og synes de blev super fine. Æsken blev nogenlunde, men det var lige hvad jeg orkede lave søndag klokken 01:00, for kagerne skulle jo kunne transporteres. Hvis det ikke er til at gætte ud fra billederne, så er de lyserøde “pinde” små fødselsdagslys, der laver sparkles!! Jeg havde taget en lighter med i skole så jeg kunne tænde lysene for Katrine, men hun skyndte sig hjem efter forelæsningen, så de blev ikke tændt. Pyt!

mandag den 26. marts 2012

Turtelduer

Dem der ikke kender historien om, hvorfor jeg kalder Christians mor Gitte, for Tutte, får den lige her.
Vi var på indkøbstur ved grænsen, Christian, (dengang, i min verden) Gitte og jeg. Gitte kørte og vi sad på bagsæderne. Det var tilbage i slutningen af 2007/starten af 2008, så Christian og jeg var stadig “rigtige teenage kærester”. Vi kyssede lidt, men måske lidt for meget for Gittes smag, for hun ville have sagt: “Så, så i to turtelduer”, men hun fik i stedet sagt “Så, så i to tuttelduer. Den lille krølle på tungen lagde grunden for, at jeg den dag i dag stadig kalder hende for Tutte :) Og det er selvfølgelig kærlig ment.

I dag overtog nogle andre pladsen som turtelduer fra Christian og jeg!
Da jeg gik ind i stuen i morges, så jeg ud af vinduet, at der var et eller andet i altankassen. Jeg havde ikke fået briller på og kunne ikke være sikker på, om det jeg så var rigtigt. Så jeg skyndte mig ud efter brillerne, og sørme så, det var skam rigtig!
Der sad to turtelduer i den nederste altankasse, og de var i færd med at bygge rede.





Jeg sneg mig ind på dem og tog nogle billeder, men de fløj da jeg kom alt for tæt på døren. Jeg valgte at rulle gardinet lidt for, og sætte en plante hen i dørkarmen, så de kan få lidt privatliv og beskyttelse (selvom jeg jo ikke kan gøre dem noget gennem glasset, men det ved sådan nogle fjollede duer jo ikke). Da jeg skulle afsted til forelæsning, kiggede jeg om de var kommet tilbage, og det var de heldigvis.





Vi må godt nok ikke holde husdyr i lejligheden, men når dyrene er udenfor, er det vel okay? Jeg synes det er super hyggeligt med sådan et par. Tænk hvis jeg kan følge lidt med i deres liv, ligesom de kommer til at følge med i vores. Og som en ekstra bonus, vil de når de sidder på altankassen, skide lige ned af underboens glasdør :D Hurraaa!

tirsdag den 20. marts 2012

Flere kort

Iiih dumme Heidi! Jeg har jo slet ikke lavet nogle "God bedrings" kort. Derfor måtte jeg hellere få lavet nogle, og jeg havde lige en ide der skulle prøves!
På kortet har jeg lavet en lille Kleenex æske, til de snottede næser eller våde øjne :)

Jeg regner med at lave en tutorial til hvordan Kleenex boxen laves, en af de næste dage. Efter jeg fik planlagt den i mit hoved, med alle de rette mål, var den ikke sååå svær.
Derudover lavede jeg også nogle flere konfirmationskort. To med blazer og to med kjoler.
De to kjoler er denne gang lavet hvide og med nogle dejlige forårs farver (undskyld det rødlige lys)

Så må min næste kort projekt være nye fødselsdagskort :)

mandag den 19. marts 2012

Mandags hygge

I aften spiste vi med mine forældre, vi fik karbonader og ærter og gulerødder. Efter maden tog Christian hjem, for han skal til volley, og nu sidder vi tre andre og ser lidt fjernsyn.
Jeg fik ikke set Rita i torsdags, så den ser vi nu og hygger med en kop varm kakao.

Trods mine indvendinger mod at Anthon skulle hoppe op til mig, er det nu meget hyggeligt med ham på skødet. Jeg havde heller ikke noget valg, for den der sidder i den sorte stol, sidder med katten. Sådan er Anthons regler vidst.

Sikke en dejlig start på ugen!

lørdag den 17. marts 2012

Konfirmationskort

Tiden nærmer sig alle konfirmationerne, og derfor må der komme flere konfirmationskort i kortkassen. Jeg sad i dag og lavede kort med Tutte, og som noget nyt prøvede jeg at kigge på pinterest, for at finde inspiration. Jeg fandt en sød kjole og en ide med en blazer.

Kjolerne er lavet af noget af det mønsterpapir jeg vandt til Scrap i det jyske. Lidt sparsommelig er jeg jo, så jeg kunne lige få to kjoler og baggrunde ud af to 6,5x6,5" ark :) Selvom de er lavet med det samme slags papir, er de blevet lidt forskellige, da jeg bl.a. brugte grå blonde ved den ene og hvid ved den anden.


Ideen til blazeren kommer fra Martha Stewart. De lavede det som et fars dags kort, men jeg synes også det passer til en konfirmation. Jeg tænker at man eventuelt kan udskifte “servietten” med en pengeseddel, hvis det er en penge gave :)

Ha’ en skøn lørdag! Nu vil jeg ud for at spise ved bedstemor og bedstefar :)

torsdag den 15. marts 2012

Mandens version af Valentines day

En ikke så kendt modreaktion til den noget mere kendte Valentines day er International Steak and *host*Blowjob*host* day. Denne dag fandt/finder sted d. 14. marts, og er altså mændenes svar på Valentines day, der i hvertfald i Danmark, mest handler om at mændene skal gøre sig umage for at forkæle kvinderne i deres liv. Christian og jeg hyggede os på Valentines day, stille og roligt med en frokost i byen og aftensmad bestående af to bøtter Ben & Jerry's. Så jeg synes ikke vi er helt revet med af Valentines day bølgen, for vi gider ikke købe blomster den dag, hvor de koster så meget mere, vi er jo jyder ;)

For sjov ville jeg gerne forkæle Christian på denne mande dag, og købte derfor to store tykstegsbøffer til ham. Jeg fik lavet en, desværre lidt for kraftig, hvidløgsmarinade til dem og lod dem trække i et par timer.
Da Christian kom hjem fra volleyball træning, fik han serveret de to lækre bøffer med en skål salat til. Han er igang med et slanke forløb ved Fitnessdk, så han kan ikke helt blive fri for det grønne :)
Christian nød de to bøffer, også slutter indlægget vidst her..


Og dog, den lumre del af indlægget sluttede :)
Christian havde været i sit sædvanlige es og overraskede mig med blomster og en gave, da han hentede mig efter skole. Han "undskyldte" det med, at han ikke vidste hvad han skulle lave, fra da han var blevet klippet til han skulle hente mig. Så han kom til at gå i Fona og så den helt nye udvidelse til The Sims 3. Han ved hvor glad jeg er for de spil, og ville bare gerne vise at han elsker mig :) Christian er simpelthen så skøn en kæreste!
Jeg elsker også dig Christian!

Kæreste weekend og The Anthon Berg Adventure

Jeg vil gerne undskylde for, at der er gået så lang tid, før jeg fik skrevet om Christians "overraskelses-kæreste-weekend". Men nu kommer indlægget, og også undskyld for den lange roman...

Kæreste weekenden
Siden starten af februar havde Christian fortalt mig, at jeg skulle holde weekenden, d. 24-26. februar åben. Hvorfor, måtte jeg ikke få at vide.
Lidt efter lidt gav han nogle ledetråde, men ikke rigtig nok, synes jeg. Det eneste jeg kunne finde frem til, var at vi skulle til København, og at vi skulle have en kæreste weekend.
Da dagen endelig kom, og vi sad i bilen mod det Københavnske, fik jeg lidt flere ledetråde. Han havde planlagt noget for os lørdag klokken 14:00 og søndag klokken 15:00. Resten af tiden kunne vi bruge på at være kærester i storbyen.
Fredag skete der ikke det store, da min forelæsning først sluttede klokken 16, så vi var sent ovre i København. Vi stoppede dog i Nyborg hvor vi fik en omgang Sunset :)

Lørdag var helt anderledes. Vi stod ikke tidligt op, men havde stadig en masse dag foran os. Jeg lavede noget morgenmad til os, og vi tog afsted med S-toget ud mod Frederiksberg, hvor Christian ville prøve nogle volleysko. Vi kunne lige nå tilbage til Hovedbanegården på den samme billet, også gik vi ned at Strøget og hyggede og kiggede i nogle butikker. Vi gik ind i Games og købte et to personers venligt spil, Take is easy, som vi skulle hygge med om aftenen. Jeg ville gerne over i Plint, så vi gik mod Købmagergade. Her så vi en kæmpe lang kø foran en Anthon Berg butik. Den butik er da ny tænkte vi, og der måtte da være nogle sindsyge gode tilbud der inde, med så lang en kø. Jyde som jeg nu er, kunne jeg ikke gå forbi uden at se hvad det i det mindste var.

The Anthon Berg Adventure
Til vores store overraskelse var det en endags butik Anthon Berg havde sat op. Her var det ikke muligt at betale med penge, men man kunne komme ind og købe chokolade for løftet om en god gerning. Det fik min indre jyde til at hoppe af glæde -måske hoppede jeg også rigtigt, og jeg skyndte mig over i den lange kø. Trods Christians bekymring om at vi ikke kunne nå aftalen til klokken 14 (klokken var omkring 13:10 på det tidspunkt) ville jeg ikke flytte mig før det var i sidste øjeblik!
Som du nok kan gætte kom vi ikke i Plint den dag. Vi hyggede os i den lange kø af glade mennesker og spiste en masse smagsprøver de søde medarbejdere gik rundt med. "Hyggede og hyggede" er måske lidt for meget sagt. Jeg hyggede mig, desværre var Christian meget bekymret over vores reservation der hvor vi skulle spise klokken 14. Han ringede til dem flere gange, for at fortælle vi kom lidt for sent, men de tog ikke telefonen -Betyder det de have meget travlt, har de lukket eller gider de bare ikke snakke?..
13:50 slog klokken da vi stod som de næste der kunne blive lukket ind i butikken. Det var så vildt og jeg var helt oppe at køre, gratis chokolade?!!?!
Vi kom ind i butikken og kiggede på de mange forskellige æsker med chokolade vi kunne vælge mellem, og de forskellige gode gerninger vi skulle gøre for dem. Vi (jeg) havde aftalt at vi skulle have de STORE æsker, helt ærligt, hvem vil tage en 300 grams æske når man kan løbe afsted med 1000 gram?!

Christian snuppede en diplomat æske med prisen: "En romantisk middag med din kæreste, hvor du også husker at være romantisk" -Hvor er han sød, og den var også hurtig at opfylde, da vi jo havde en reservation på samme tidspunkt, klokken havde slået 14:00. Jeg tog også en diplomat æske, dog med prisen: "En dag hvor du giver din kæreste massage, og faktisk gør dig umage". Vi fik logget ind på facebook og gav løfterne som vi skulle, også gik det vilde ræs mod Nyhavn med 2 kg chokolade under vores arme.
Da vi endelig fandt restauranten og kom ind, havde klokken desværre passeret de 14:15, men ingen problemer med reservationen til klokken 14:00. Vores bord var stadig vores og vi fik nydt vores smørrebrød, hinandens selskab og snakket om hvad der lige var sket :)

Wagamama
Tjaa.. Behøver jeg skrive noget her? Det må jeg nok hellere.. Christian og jeg er helt vilde med Wagamama, vi har hver vores favorit, som vi kun har afviget fra en enkelt gang elle to, og vi har efterhånden været der inde en masse gange. Vi kan altid slappe af på Wagamama, og hvis jeg skal indrømme det, var vores aften her en lidt mere romantisk middag, efter Heidi og Christian skalaen. Denne aften var dog lidt anderledes end den plejer, for vi bestilte for første gang dessert!! Dog kun en vi kunne dele, men det gør jo bare det hele lidt mere romantisk :)

 Jeg har her samlet et billede, der viser de mange dele i The Anthon Berg Adventure.

Søndag
Tilbage til kæreste weekenden. Søndag hyggede vi igen med morgenmad, og pakkede vores ting sammen fra Tuttes lejlighed. Vi tog ind til cafeen ved Charlottenborg, hvor Christian havde købt kage og the for to. Det var nogle dejlige kager, og sjovt at spise dem i forhallen til et kunst museum. Selvfølgelig skulle vi også lige forbi IKEA i Taastrup, for vi skulle jo lige se hvordan ombygningen skrider frem. Det blev dog ikke et langt visit, da vi havde bestilt en æske med 4 skønne cupcakes fra Sweet Valentine i Torvehallerne, til klokken 12.


Der efter tog vi hjem i lejligheden, fik kagerne på køl og afsted mod det næste planlagte punkt. Jeg fik ledetråde om at det var noget vi skulle se og høre, og det var omkring Frederiksberg. Jeg turde ikke gætte på Planetariet, men til min store glæde var det faktisk lige her Christian parkerede bilen. Christian havde bestilt billetter til "Universets mysterier 3D", og jeg glæder mig stadig som et lille barn, til vi skal se den film! Christian havde desværre set forkert på tidspunkterne, og det var ikke klokken 15, men 13 vi skulle have set den. Men pyt, vi skal over til København igen d. 23-25. marts. Så nu har jeg gået og glædet mig i en lille måned til "Kæreste weekend del 2"

Vi sluttede kæreste weekenden af med en kort tur i Fields også gik turen mod Nyborg, hvor vi skulle bytte bil med Tutte. Men først kørte vi lige en omvej forbi Birkerød, for at købe nogle gule rejer til akvariet.
I Nyborg spiste vi igen på Sunset, denne gang med Tutte, også skulle vi hjem efter en dejlig overraskelses weekend :) Jeg glæder mig så meget til næste gang!