søndag den 29. april 2012

Fødselsdagskort

Ja, jeg ved godt jeg har været lidt slem og ikke fået skrevet om de kort jeg lavede lige efter påsken. Derfor vil jeg også undskylde den billedspam der kommer i dette og det næste indlæg, men der er hobet sig en del ikke omtalte kort op.
Til Scrap i det Jyske købte Tutte nogle flag stempler fra Hero Arts, og dem havde vi ikke fået afprøvet. Derfor måtte jeg lave nogle kort med dem!
Jeg valgte at lave to gange to næsten ens kort. Her er de blå og røde versioner:


Og de grønne versioner:


Den ene har jeg syet flagene på med snoren bagved, og den anden fik den røde tråd foran.

Desuden lavede jeg to fødselsdagskort, igen i banner temaet, bare med mønsterpapir i stedet. Inspirationen til disse fandt jeg på pinterest.
Her er 6"x6" kortet:



Og 6"x4" kortet:

Endnu et pinterest kort, som Tutte så og fik idé til at vi måtte lave, krævede et lille indkøb. Hun havde set et fantastisk sødt kort med et lagkagelys på, og dem havde jeg ikke på lager.

Og et herre kort ud fra samme idé:

Endnu en pinterest idé var disse ballon kort, hvor jeg stansede balloner ud i forskelligt mønsterpapir og sat dem på kortet med endten lim, en tynd 3D pude eller en lidt tykkere, for at skabe en effekt af, at ballonerne var blevet sluppet og svævede op mod himlen.
Der er en drenget og en piget udgave i 6"x4":


Samt en drenget udgave i 6"x6"

Det var fødselsdagskortene i denne omgang :)

onsdag den 4. april 2012

Kort: Kjole tutorial

Som jeg har lovet Lone deler jeg skabelonen til kjolen. Jeg fandt den oprindeligt på pinterest, men har lavet mine egne forbedringer til den, for jeg er lidt symmetri-fanatiker (der var nogle flader der var længere end de andre og gjorde kjolen skæv). Jeg ved ikke hvem der oprindeligt har lavet skabelonen, for hende på pinterest vidste det heller ikke, men jeg vil gerne takke personen for denne fine kjole :)

Sådan kan kjolen komme til at se ud på et kort.



Her har jeg lavet et konfirmationskort, denne gang uden blonde i bunden.

Jeg håber skabelonen er tydelig nok til at I kan bruge den. Det er bare at klippe ud efter den og folde langs de stiplede linjer. Jeg folder den første fra venstre frem, den næste tilbage, tilbage igen, så frem, frem, tilbage tilbage også frem. På den måde kommer de to mellemste store flader til at poppe ud. Men prøv jer frem og se :)

Ha' en dejlig dag!

mandag den 2. april 2012

Kreativ afslapning

Som det nok kommer til udtryk af mit forrige indlæg, var weekenden med Katja ikke ren afslapning, men en smule hårdt arbejde. Dog havde vi lidt tid uden belastende spørgsmål, prøve på at underholde hende og få at vide hvor dårligt hun havde det, men hvor hun ikke gad tage sig sammen og tage imod de råd jeg havde mod kvalme m.m.
Vi fik lørdag lavet lidt hobby, hvor jeg lavede fem kort. Tre nye kærestekort og to søde kort med en slikkepind på. Jeg havde set et kort med en slikkepind af papcirkler, og det måtte jeg jo lige prøve :)



De farverige slikkepinde kom på brune kort, da jeg synes der var nok farve i dem og det ville fremhæve dem lidt mere.



Det første kærestekort er lavet med en sætning fra noget mønsterpapir. Jeg synes sætningen var sød, men den måtte desværre klippes over, da den var for lang til at være på én linje.


Det andet kærestekort er en ny udgave af et kort jeg havde lavet tidligere, for det var så sødt.


Og tredje og sidste kærestekort er med amorspile og et lækkert chokolade overtrukket jordbær :)

Alle mine kærestekort, som jeg kalder dem, kan jo sagtens bruges til andre end ens kæreste; en god ven eller veninde... Budskabet er fra min side er bare kærlighed, om det så er mellem venner, kærester eller ægtefæller er jo ligemeget :)

Ha' en skøn mandag, og få nu nydt solen mens den er her!

søndag den 1. april 2012

Børn? Hahaha! Nej tak!!

Denne weekend har vi besøg af Katja, Christians halvlillesøster, på 11, snart 12 år. Det var meningen at Katja og jeg skulle spille Sims det meste af lørdag, mens Christian var til Top Gear Live i København, også kunne jeg lave lidt anatomi mens hun spillede. Men, den lille skrøbelig pige fik kvalme efter tre kvarters spil. På den tid nåede jeg lige at læse fem siders anatomi og åbne multiple choice programmet på computeren. Jeg skulle have klikket mindst et emne, så Katja måtte finde på noget at lave imens. Hun lagde sig til at sove på sofaen, for at få kvalmen til at forsvinde, og da hun ikke kunne sove mere, skulle jeg jo underholde hende. Jeg var ikke færdig med at klikke, og fortalte at jeg ikke kunne lave noget med hende før jeg var færdig. Katja lovede at være stille, men det glemte hun hurtigt igen, og blev ved med at snakke til mig og spørge om alle mulige fuldstændig tåbelige spørgsmål, så jeg måtte lukke programmet og finde frokost til hende.
“Hvad spiser du på rugbrød?”
“Smør” ....

Nå, vi kunne ikke spille computer, hvad skal jeg så finde på, når det der egentlig var planlagt røg i vasken?..

Vi kunne lave noget hobby!!
Katja vil gerne lave et par øreringe til mig, også kunne jeg få ordnet lidt kort. Vi ringede derfor til Tutte og hørte om vi måtte låne hendes hobbyrum. Så kunne vi også få lidt luft på gåturen der over, og det kunne måske hjælpe på Katjas kvalme.
3 kilometer og en frygtelig masse spørgsmål senere, sad vi og lavede hobby, “arhh”. Efter en times hobbyarbejde fik Katja kvalme igen og måtte ind på sofaen og ligge. Er det ondt at jeg var glad for lidt ro og ingen brok?..
Da Katja kom til sig selv igen, foreslog jeg, at hun kunne lave nogle kort, og det ville hun gerne. Vi sad så og lavede kort og det hele gik super! Katja fik lavet to flotte kort, et par øreringe og en halskæde, mens jeg selv fik repareret pengekassen til kortkassen og lavet fem kort.

Vi havde alle tre købt ind til aftensmad om fredagen og vi skulle have pita, for det var en af de retter Katja kunne lide. Aftenen gik udemærket og Katja smagte rent faktisk på fem ud af ni ting!!

Nu, søndag, er vi på vej i IKEA, for Christian og jeg har planer om et nyt spisebord vi vil lave. Så håber jeg det stel vi så i Rodebutikken stadig er der.

Det kan godt være jeg glædede mig til at få børn, men efter en weekend med en af jordens mest kræsne piger, der hele tiden har det skidt (“Hvor manget vand har du drukket i dag, to glas, du er vel nok dygtig..”), er de tanker skudt laaaangt væk.
Hvis jeg får et ultra kræsent barn, må det selv lære at lave mad, for jeg gider ikke køre i loop af fem retter, hvor hovedbestanddelen er ketchup..