søndag den 11. december 2011

Juleøreringe

Da jeg ikke har nogle smykker der kan bringe folk i julestemning (eller egner sig godt til en julefrokost) ville jeg lave nogle selv. Jeg gik på opdagelse i Tuttes hobby værelse, og fandt nogle søde bratz. De skulle bare have klippet de der stikke dimser af og have limet en ørestikker på.



Jeg tror helt sikkert jeg vil lave flere "bratz-øreringe" fremover, og jeg mener selvfølgelig ikke de der dukker ;)

lørdag den 19. november 2011

Tillykke med dagen morfar!

Om en lille uge, den 25. november, ville det have været morfars 78 års fødselsdag, og for at markere dette vil jeg oplægge mit ynglings indlæg fra min gamle side, om min sidste gave til morfar.

Så fik morfar endelig fred
 
Onsdag den 2. juni 2010 sov morfar stille ind, mens jeg sad i toget, fra København mod Århus, på vej over for at sige farvel. Det er en af de værste ting ved at bo så langt væk fra familien, at man sjældent ser dem, og hvis de har brug for en hurtigt, kan jeg tidligst være der tre timer efter.
Vi havde længe ventet og jeg havde personligt håbet på, at morfar snart kunne få fred, men derfor gør det stadig utroligt ondt at have mistet ham. Trods hans sorte humor og lidt anderledes måde at sige tingene på, er jeg jo, som han selv sagde den sidste gang jeg så ham, morfars pige. Og jeg vil altid være morfars pige.

Udover at hjælpe mor alt hvad jeg kunne med det praktiske til begravelsen og at holde hende ved selskab i dagene op til, ville jeg gerne give morfar en sidste gestus, og da jeg jo elsker at bage og være kreativ på den måde, kunne jeg ikke se anden løsning end at det var mig der skulle sørge for kagerne til sammenkomsten efter selve begravelsen. Men mit dilemma blev, at jeg da ikke kan lave triste cupcakes, for de er jo altid glade og stråler af lykke, men cupcakes skulle det være! Så jeg måtte gå lidt i tænke boks, og vidste at nogle enkle cupcakes ville være på sin plads. Efter lidt spørgsmål til mor, omkring hvordan hun synes det skulle være, fandt vi hurtigt frem til det grundlæggende: hjerter!

Jeg havde snust lidt rundt oppe i Tuttes hobbyrum og lånte lidt forskellige stempler, for det kunne jo være de kunne bruges.


Til sammenkomsten var de første small talk emner også: ”Nej hvor er de kager dog fine” og mange spurgte om jeg ikke skulle droppe universitetsuddannelsen og blive konditor i stedet...

Jeg synes min sidste gave til morfar, cupcakesne, blev rigtig fin. De var ikke helt så smagfulde som jeg havde håbet, men de var gode nok. Kagerne var en yellowcake dej med ekstra vanilje i, frostingen var en vanilje-flødeoste frosting, og marcipanen, ja det var marcipan med stempeltryk og flormelis.


Close up på de forskellige cupcakes, der dog mangler et billede af den med marcipan og hjerte "tænkeboblen":



Jeg håber I synes lige så meget om cupcakes'ene som jeg gør, og at de passer til en begravelse.

onsdag den 19. oktober 2011

Hjemmedyrkninger

Der sker en frygtelig masse i min hverdag, her for tiden. Jeg læser til eksamen, går til kursus ved et muligt job også skal vi flytte. En masse stressende og ikke voldsomt positive ting. Men så er det jo godt med nogle få smil til at gøre en grå efterårsdag lys.
Og uha uha! Mine hjemmedyrkede peberplanter giver virkelig godt. Her er et smukt rødt eksemplar.

fredag den 30. september 2011

Skøn morgenmad

Morgenmad. Hvordan kan en dag blive god uden morgenmad?
Det kan den simpelthen ikke, og det er mit problem.
Jeg var løbet tør for mælk, så jeg kunne ikke spise min elskede 5-gryns blanding. Men jeg havde en piskefløde der ikke havde meget tid igen! Og jeg ved hvad I tænker: "Ad Heidi, du spiste da ikke dine gryn med PISKEFLØDE?!" og nej, selvom jeg er en sødmælkspige var det lige lovlig ekstremt.
Jeg valgte at tilføje lidt vanille milkshake miks til fløden og piske den til skum, åbne en pakke med æblegrød og lave en lækker "æblegrød med vanille-flødeskum og 'crunch'"

Se dét er en skøn start på dagen!

mandag den 26. september 2011

Dagens lille smil

Dagens lille smil er virkeligt et smil, bogstaveligt talt.
Dette indlæg handler om the. Det er lige meget om det er the fra Pickwick, Perchs eller den billigste fra Brugsen, for fælles har de alle, at de giver en dejlig varm følelse inden i. Især når man som jeg, efter at have rørt rundt i theen, ser at den smiler til mig.

Her er den så, smiley-theen!

Ha' en fantastisk dag der ude :)

søndag den 25. september 2011

Pynte græskar

Kan jeg skære en "Jack'O'lantern" i et pynte græskar?
Tjoo.. Det spørgsmål sad jeg med forleden, efter at have fået en kæmpe pose med pynte græskar fra Tuttes have :) Og ja, det kan skam godt lade sig gøre!
Græskaret gav jeg til Tutte, som tak for de mange andre græskar.





Jeg synes selv resultatet blev godt, når jeg kun havde lavet et "arbejdshul" på størrelse med et fyrfadslys :)

søndag den 21. august 2011

Anderledes genbrug

Nu hvor Christian er sammen med nogle venner kan jeg jo hygge mig med nogle projekter. Jeg har nogle "gamle" trøjer jeg har været rigtig glad for, de få gange jeg har fået lov at gå med dem. Desværre var min vaskemaskine også rigtig glad for dem, for de smagte åbenbart meget godt. Jeg synes det var synd at smide dem ud, for jeg kunne nok bruge dem til et eller andet, og det har jeg fået gjort her til aften!


Engang for længe siden havde jeg læst et tip inde på Martha Stewart hjemmeside om de her t-shirt smykker, og ville jeg prøve at lave.


Jeg har klippet den nederste syning af, og ellers klippet så mange lige stykker, cirka a' 2 cm, indtil jeg kom op til syningen ved ærmerne. Resten af trøjen smed jeg væk, og hev i hver syning på hver enkel trøje-stribe, på den måde snor stykkerne sig lidt. Dernæst åbnede jeg hver trøje-stribe, og lagde syningerne i den ene side sammen, og det sammen med den anden side, lavede et lille drej og samlede alle syninger et sted. Jeg havde gemt en trøje-stribe, som jeg klippede den ene syning af, lavede en løkke og brugte den til at skjule syningerne og holde stykkerne sammen.

Færdig arbejde!

fredag den 19. august 2011

Dagens lille smil

Jeg vil prøve at lægge mere mærke til de små ting i min hverdag, der gør den lidt bedre. Det behøver ikke være noget vildt, måske bare en lille bitte ting, jeg ellers ikke vil have bemærket.

Det der i dag gav mig et lille smil på læben var hjemmebrygget, friskpresset æblejuice.


Jeg havde været ude at cykle med mor forleden dag. Her kom vi forbi to fine æbletræer med de flotteste røde æbler på, også kunne jeg ikke lade være med at plukke et par stykker. Æblerne er dejlige og friske, lidt syrlige i starten men det er kun lige den første bid. Den fine lyserøde æblejuice her, var helt fantastisk. Den havde samme syrlighed i starten, men resten af glasset var perfekt! -og jeg kan normalt ikke lide æblejuice :)

Øreringe del 2

Den 6. august var Tutte og jeg til behind-the-scenes-bryllup. Vi var sådan set bare forbi for at hilse på Gauri og hendes mor og far, se dem lave mad til brylluppet, og måske smage lidt (MUMS!). Vi fik snakket en del og Tutte fik sagt at jeg havde klædt mig på for at gøre hende glad. Jeg havde nemlig taget en masse farver på! :) Og selvfølgelig også mine øreringe jeg havde lavet dagen før, de skulle jo indvies...
Men altså. Gauri var rimelig vild med øreringene, og hvis jeg ville, måtte jeg gerne lave et par til hende. "Kravene" var guld og grønt. Jeg havde ikke så mange grønne knapper, at jeg kunne lave øreringene udelukkende i grønne nuancer, jeg synes også de måske ville blive lidt kedelige også ville de jo ikke passe til Gauri, for det er hun bestemt ikke! Her er hvordan Gauris øreringe endte med at se ud. Jeg synes selv de blev ret flotte og hun virkede også glad nok for dem :)

fredag den 5. august 2011

Alene hjemme

I aften er Christian sammen med nogle venner, og hvad skal jeg så lave?
  1. Start musikken (det gør ikke noget det er så højt at overboen kan høre det, HÆVN!)
  2. Dans fjollet rundt i lejligheden
  3. Spis lidt blåbær i mellem sangene
  4. Når pusten er mistet, så sæt dig ind i arbejdsværelset
Mens jeg fik pulsen ned igen besluttede jeg mig for at få sorteret i mine hobby ting. Efter lidt tid stødte jeg på min pose med knapper og fik en idé der skulle prøves! Oprydningen gjorde jeg hurtigt færdig så jeg kunne prøve at lave knap-øreringe. De er begge to ørestikkere, men de multifarvede har lidt hænge effekt. Så må vi bare se om jeg får dem brugt :)

torsdag den 30. juni 2011

De store spørgsmål til bloggen

Det første store spørgsmål, hvorfor?
Tjaa.. Jeg vil gerne have et sted jeg kan samle alle mine projekter, og eventuelt dele dem med andre. Hvor jeg kan se tilbage på hvad jeg egentlig har fået lavet, og huske gamle opskrifter jeg måske skulle have glemt.
Hvad?
Jeg vil gerne skrive om det der rører sig i min hverdag, måske lige alt andet end min skolegang. Så jeg forventer at have "emner" som mad, kager(!), DIY og kreative projekter af alle mulige former. Nu må jeg se om der sniger sig mange andre hobbies ind også, der vil skrives om, måske min nye interesse for cykling? Dog hvor jeg selv cykler, jeg gider ikke se sport i tv, det er jo sjovere selv at dyrke det!
Hvornår?
Ja det er jo så det slemme spørgsmål. For har vi ikke alle lidt for meget at se til, og alt for lidt tid? Det synes jeg bestemt jeg har, men som en af de mange overspringshandlinger der vil komme fra min side, vil bloggen her blive brugt. Så må vi se hvor meget jeg får skrevet, og det kan vel så egentlig bruges til et mål om hvor flittig jeg er (eller om jeg er et super overskuds menneske?)
Hvem?
Jo nu skal I høre. Jeg er en glad og rimelig frisk pige, der læser på tandlægeskolen i Århus. Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, lidt kreativ anlagt, og det er jo også derfor jeg vil uddanne mig til "tand-håndværker" eller "tand-kunstner", som man også kan beskrive tandlæge faget som. Min kære veninde/ekstra mor Tutte har fået mig til at bruge mine kreative evner på andre måder end jeg hidtil har gjort, og sammen med hende får jeg helt sikkert lavet en masse blog materiale. Jeg bor sammen med min kæreste Christian, der er lidt ked af, at jeg er en person der har gang i mange projekter på en gang, men så kan man da heldigvis lukke døren ind til arbejdsværelset.
Men det må vidst være det for denne gang, indtil der kommer flere store spørgsmål fra min side.