torsdag den 15. marts 2012

Kæreste weekend og The Anthon Berg Adventure

Jeg vil gerne undskylde for, at der er gået så lang tid, før jeg fik skrevet om Christians "overraskelses-kæreste-weekend". Men nu kommer indlægget, og også undskyld for den lange roman...

Kæreste weekenden
Siden starten af februar havde Christian fortalt mig, at jeg skulle holde weekenden, d. 24-26. februar åben. Hvorfor, måtte jeg ikke få at vide.
Lidt efter lidt gav han nogle ledetråde, men ikke rigtig nok, synes jeg. Det eneste jeg kunne finde frem til, var at vi skulle til København, og at vi skulle have en kæreste weekend.
Da dagen endelig kom, og vi sad i bilen mod det Københavnske, fik jeg lidt flere ledetråde. Han havde planlagt noget for os lørdag klokken 14:00 og søndag klokken 15:00. Resten af tiden kunne vi bruge på at være kærester i storbyen.
Fredag skete der ikke det store, da min forelæsning først sluttede klokken 16, så vi var sent ovre i København. Vi stoppede dog i Nyborg hvor vi fik en omgang Sunset :)

Lørdag var helt anderledes. Vi stod ikke tidligt op, men havde stadig en masse dag foran os. Jeg lavede noget morgenmad til os, og vi tog afsted med S-toget ud mod Frederiksberg, hvor Christian ville prøve nogle volleysko. Vi kunne lige nå tilbage til Hovedbanegården på den samme billet, også gik vi ned at Strøget og hyggede og kiggede i nogle butikker. Vi gik ind i Games og købte et to personers venligt spil, Take is easy, som vi skulle hygge med om aftenen. Jeg ville gerne over i Plint, så vi gik mod Købmagergade. Her så vi en kæmpe lang kø foran en Anthon Berg butik. Den butik er da ny tænkte vi, og der måtte da være nogle sindsyge gode tilbud der inde, med så lang en kø. Jyde som jeg nu er, kunne jeg ikke gå forbi uden at se hvad det i det mindste var.

The Anthon Berg Adventure
Til vores store overraskelse var det en endags butik Anthon Berg havde sat op. Her var det ikke muligt at betale med penge, men man kunne komme ind og købe chokolade for løftet om en god gerning. Det fik min indre jyde til at hoppe af glæde -måske hoppede jeg også rigtigt, og jeg skyndte mig over i den lange kø. Trods Christians bekymring om at vi ikke kunne nå aftalen til klokken 14 (klokken var omkring 13:10 på det tidspunkt) ville jeg ikke flytte mig før det var i sidste øjeblik!
Som du nok kan gætte kom vi ikke i Plint den dag. Vi hyggede os i den lange kø af glade mennesker og spiste en masse smagsprøver de søde medarbejdere gik rundt med. "Hyggede og hyggede" er måske lidt for meget sagt. Jeg hyggede mig, desværre var Christian meget bekymret over vores reservation der hvor vi skulle spise klokken 14. Han ringede til dem flere gange, for at fortælle vi kom lidt for sent, men de tog ikke telefonen -Betyder det de have meget travlt, har de lukket eller gider de bare ikke snakke?..
13:50 slog klokken da vi stod som de næste der kunne blive lukket ind i butikken. Det var så vildt og jeg var helt oppe at køre, gratis chokolade?!!?!
Vi kom ind i butikken og kiggede på de mange forskellige æsker med chokolade vi kunne vælge mellem, og de forskellige gode gerninger vi skulle gøre for dem. Vi (jeg) havde aftalt at vi skulle have de STORE æsker, helt ærligt, hvem vil tage en 300 grams æske når man kan løbe afsted med 1000 gram?!

Christian snuppede en diplomat æske med prisen: "En romantisk middag med din kæreste, hvor du også husker at være romantisk" -Hvor er han sød, og den var også hurtig at opfylde, da vi jo havde en reservation på samme tidspunkt, klokken havde slået 14:00. Jeg tog også en diplomat æske, dog med prisen: "En dag hvor du giver din kæreste massage, og faktisk gør dig umage". Vi fik logget ind på facebook og gav løfterne som vi skulle, også gik det vilde ræs mod Nyhavn med 2 kg chokolade under vores arme.
Da vi endelig fandt restauranten og kom ind, havde klokken desværre passeret de 14:15, men ingen problemer med reservationen til klokken 14:00. Vores bord var stadig vores og vi fik nydt vores smørrebrød, hinandens selskab og snakket om hvad der lige var sket :)

Wagamama
Tjaa.. Behøver jeg skrive noget her? Det må jeg nok hellere.. Christian og jeg er helt vilde med Wagamama, vi har hver vores favorit, som vi kun har afviget fra en enkelt gang elle to, og vi har efterhånden været der inde en masse gange. Vi kan altid slappe af på Wagamama, og hvis jeg skal indrømme det, var vores aften her en lidt mere romantisk middag, efter Heidi og Christian skalaen. Denne aften var dog lidt anderledes end den plejer, for vi bestilte for første gang dessert!! Dog kun en vi kunne dele, men det gør jo bare det hele lidt mere romantisk :)

 Jeg har her samlet et billede, der viser de mange dele i The Anthon Berg Adventure.

Søndag
Tilbage til kæreste weekenden. Søndag hyggede vi igen med morgenmad, og pakkede vores ting sammen fra Tuttes lejlighed. Vi tog ind til cafeen ved Charlottenborg, hvor Christian havde købt kage og the for to. Det var nogle dejlige kager, og sjovt at spise dem i forhallen til et kunst museum. Selvfølgelig skulle vi også lige forbi IKEA i Taastrup, for vi skulle jo lige se hvordan ombygningen skrider frem. Det blev dog ikke et langt visit, da vi havde bestilt en æske med 4 skønne cupcakes fra Sweet Valentine i Torvehallerne, til klokken 12.


Der efter tog vi hjem i lejligheden, fik kagerne på køl og afsted mod det næste planlagte punkt. Jeg fik ledetråde om at det var noget vi skulle se og høre, og det var omkring Frederiksberg. Jeg turde ikke gætte på Planetariet, men til min store glæde var det faktisk lige her Christian parkerede bilen. Christian havde bestilt billetter til "Universets mysterier 3D", og jeg glæder mig stadig som et lille barn, til vi skal se den film! Christian havde desværre set forkert på tidspunkterne, og det var ikke klokken 15, men 13 vi skulle have set den. Men pyt, vi skal over til København igen d. 23-25. marts. Så nu har jeg gået og glædet mig i en lille måned til "Kæreste weekend del 2"

Vi sluttede kæreste weekenden af med en kort tur i Fields også gik turen mod Nyborg, hvor vi skulle bytte bil med Tutte. Men først kørte vi lige en omvej forbi Birkerød, for at købe nogle gule rejer til akvariet.
I Nyborg spiste vi igen på Sunset, denne gang med Tutte, også skulle vi hjem efter en dejlig overraskelses weekend :) Jeg glæder mig så meget til næste gang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar