søndag den 21. august 2011

Anderledes genbrug

Nu hvor Christian er sammen med nogle venner kan jeg jo hygge mig med nogle projekter. Jeg har nogle "gamle" trøjer jeg har været rigtig glad for, de få gange jeg har fået lov at gå med dem. Desværre var min vaskemaskine også rigtig glad for dem, for de smagte åbenbart meget godt. Jeg synes det var synd at smide dem ud, for jeg kunne nok bruge dem til et eller andet, og det har jeg fået gjort her til aften!


Engang for længe siden havde jeg læst et tip inde på Martha Stewart hjemmeside om de her t-shirt smykker, og ville jeg prøve at lave.


Jeg har klippet den nederste syning af, og ellers klippet så mange lige stykker, cirka a' 2 cm, indtil jeg kom op til syningen ved ærmerne. Resten af trøjen smed jeg væk, og hev i hver syning på hver enkel trøje-stribe, på den måde snor stykkerne sig lidt. Dernæst åbnede jeg hver trøje-stribe, og lagde syningerne i den ene side sammen, og det sammen med den anden side, lavede et lille drej og samlede alle syninger et sted. Jeg havde gemt en trøje-stribe, som jeg klippede den ene syning af, lavede en løkke og brugte den til at skjule syningerne og holde stykkerne sammen.

Færdig arbejde!

fredag den 19. august 2011

Dagens lille smil

Jeg vil prøve at lægge mere mærke til de små ting i min hverdag, der gør den lidt bedre. Det behøver ikke være noget vildt, måske bare en lille bitte ting, jeg ellers ikke vil have bemærket.

Det der i dag gav mig et lille smil på læben var hjemmebrygget, friskpresset æblejuice.


Jeg havde været ude at cykle med mor forleden dag. Her kom vi forbi to fine æbletræer med de flotteste røde æbler på, også kunne jeg ikke lade være med at plukke et par stykker. Æblerne er dejlige og friske, lidt syrlige i starten men det er kun lige den første bid. Den fine lyserøde æblejuice her, var helt fantastisk. Den havde samme syrlighed i starten, men resten af glasset var perfekt! -og jeg kan normalt ikke lide æblejuice :)

Øreringe del 2

Den 6. august var Tutte og jeg til behind-the-scenes-bryllup. Vi var sådan set bare forbi for at hilse på Gauri og hendes mor og far, se dem lave mad til brylluppet, og måske smage lidt (MUMS!). Vi fik snakket en del og Tutte fik sagt at jeg havde klædt mig på for at gøre hende glad. Jeg havde nemlig taget en masse farver på! :) Og selvfølgelig også mine øreringe jeg havde lavet dagen før, de skulle jo indvies...
Men altså. Gauri var rimelig vild med øreringene, og hvis jeg ville, måtte jeg gerne lave et par til hende. "Kravene" var guld og grønt. Jeg havde ikke så mange grønne knapper, at jeg kunne lave øreringene udelukkende i grønne nuancer, jeg synes også de måske ville blive lidt kedelige også ville de jo ikke passe til Gauri, for det er hun bestemt ikke! Her er hvordan Gauris øreringe endte med at se ud. Jeg synes selv de blev ret flotte og hun virkede også glad nok for dem :)

fredag den 5. august 2011

Alene hjemme

I aften er Christian sammen med nogle venner, og hvad skal jeg så lave?
  1. Start musikken (det gør ikke noget det er så højt at overboen kan høre det, HÆVN!)
  2. Dans fjollet rundt i lejligheden
  3. Spis lidt blåbær i mellem sangene
  4. Når pusten er mistet, så sæt dig ind i arbejdsværelset
Mens jeg fik pulsen ned igen besluttede jeg mig for at få sorteret i mine hobby ting. Efter lidt tid stødte jeg på min pose med knapper og fik en idé der skulle prøves! Oprydningen gjorde jeg hurtigt færdig så jeg kunne prøve at lave knap-øreringe. De er begge to ørestikkere, men de multifarvede har lidt hænge effekt. Så må vi bare se om jeg får dem brugt :)