Onsdag den 2. juni 2010 sov morfar stille ind, mens jeg sad i toget, fra København mod Århus, på vej over for at sige farvel. Det er en af de værste ting ved at bo så langt væk fra familien, at man sjældent ser dem, og hvis de har brug for en hurtigt, kan jeg tidligst være der tre timer efter.
Vi havde længe ventet og jeg havde personligt håbet på, at morfar snart kunne få fred, men derfor gør det stadig utroligt ondt at have mistet ham. Trods hans sorte humor og lidt anderledes måde at sige tingene på, er jeg jo, som han selv sagde den sidste gang jeg så ham, morfars pige. Og jeg vil altid være morfars pige.Udover at hjælpe mor alt hvad jeg kunne med det praktiske til begravelsen og at holde hende ved selskab i dagene op til, ville jeg gerne give morfar en sidste gestus, og da jeg jo elsker at bage og være kreativ på den måde, kunne jeg ikke se anden løsning end at det var mig der skulle sørge for kagerne til sammenkomsten efter selve begravelsen. Men mit dilemma blev, at jeg da ikke kan lave triste cupcakes, for de er jo altid glade og stråler af lykke, men cupcakes skulle det være! Så jeg måtte gå lidt i tænke boks, og vidste at nogle enkle cupcakes ville være på sin plads. Efter lidt spørgsmål til mor, omkring hvordan hun synes det skulle være, fandt vi hurtigt frem til det grundlæggende: hjerter!
Jeg havde snust lidt rundt oppe i Tuttes hobbyrum og lånte lidt forskellige stempler, for det kunne jo være de kunne bruges.
Til sammenkomsten var de første small talk emner også: ”Nej hvor er de kager dog fine” og mange spurgte om jeg ikke skulle droppe universitetsuddannelsen og blive konditor i stedet...
Jeg synes min sidste gave til morfar, cupcakesne, blev rigtig fin. De var ikke helt så smagfulde som jeg havde håbet, men de var gode nok. Kagerne var en yellowcake dej med ekstra vanilje i, frostingen var en vanilje-flødeoste frosting, og marcipanen, ja det var marcipan med stempeltryk og flormelis.
Close up på de forskellige cupcakes, der dog mangler et billede af den med marcipan og hjerte "tænkeboblen":
Jeg håber I synes lige så meget om cupcakes'ene som jeg gør, og at de passer til en begravelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar